§ 1
Foreningen er åben for alle, der kan tilslutte sig foreningens formål. (Krav fra kommunen)
Klubbens formål er at fremme interessen for ridesporten og at samle medlemmerne til
udøvelse af denne idræt, samt at oplære navnlig ungdommen i alt vedrørende hestens
brug og pleje.
Klubbens navn er Øresundskystens Rideklub. Forkortet ØRK
Klubbens hjemsted er Stenbjerggaard, Kellerisvej 50, 3060 Espergærde, i Helsingør
Kommune.
§2
Øresundskystens Rideklub er medlem af Dansk Rideforbund under Dansk Idrætsforbund,
hvorfor klubben og hvert enkelt medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte
forbunds love, reglementer og bestemmelser, derunder de af de pågældende forbund
fastsatte voldgiftsbestemmelser.
Medlemmer, kontingent, hæftelse og karantæne
§ 3
I klubben kan optages aktive senior- og juniormedlemmer samt passive medlemmer. Unge
mennesker optages som juniormedlemmer til og med det år, de fylder 18 år.
Passive medlemmer kan optages i klubben uden ret til at deltage i konkurrencer.
Enhver der benytter klubbens faciliteter, det være sig ridehus, ridebaner eller stalde, skal
være aktive medlemmer af Øresundskystens Rideklub.
Medlemskabet er gældende fra den dato en digital indmeldelse foreligger, men deltagelse i
arrangementer kan først finde sted, når kontingentet er betalt (se også§ 8).
For medlemmer under 18 år hæfter medlemmets værge.
Udmeldelse skal ske skriftligt/digitalt med mindst 1 måneds varsel til udgangen af den
efterfølgende måned.
§4
Årskontingent for næstfølgende år fastsættes af bestyrelsen og forelægges den ordinære
generalforsamling til endelig afgørelse.
Kontingentet er forfaldent til betaling en gang årligt. Kontingentet følger regnskabsåret
med opkrævning i januar måned (Regnskabsår= kalenderår).
Ved indmeldelse i årets løb skal der betales årskontingent. Dog skal der kun betales ½
kontingent for indmeldelse i oktober og november. Ved indmeldelse i december betales
først kontingent fra januar.
Er kontingentet ikke betalt senest 1 måned fra opkrævningsdato, slettes vedkommende
medlem af klubben og vil kun kunne optages på ny ved betaling af restancen og fornyet
indskud.
§5
Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre
forpligtelser.
§6
Bestyrelsen kan meddele karantæne af nænnere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til
et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til
skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves at mere end
halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen. Medlemmet skal
have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemning finder sted. Denne
afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage.
Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den
pågældende klub er inhabil.
Stk. 2: I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem
udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På
generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et
flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne). Medlemmet har
krav på at være til stede og forsvare sig. Generalforsamlingens bestemmelse om
udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Rideforbunds Appeludvalg inden 4
uger.
Stk. 3: I det af stk. 2 omhandlende tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig
afstemning, og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, afgøre at sagen via
hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Ride Forbunds Appeludvalg til afgørelse af, om der
skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idrætsforbund,
at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idrætsforbund
(eksklusion).
§7
Klubbens anliggender varetages af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, der alle skal
være fyldt 18 år.
Medlemmer til bestyrelsen vælges for 2 år. Bestyrelsesformand og kasserer vælges
forskudt for en 2-årig periode. Genvalg kan finde sted for alles vedkommende.
På generalforsamlingen vælges formanden direkte og derefter den øvrige bestyrelse samt
2 suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, sekretær og kasserer.
I tilfælde af vakance indtræder en af suppleanterne i bestyrelsen. Såfremt suppleanternes
pladser er vakante, supplere bestyrelsen sig selv indtil næste generalforsamling. Efter
indtræden eller supplering konstituerer bestyrelsen sig på ny.
Bestyrelsen nedsætter efter behov et antal udvalg til varetagelse af f.eks. arrangering af
stævner og
sociale aktiviteter og så vidt muligt med et bestyrelsesmedlem for formand.
Bestyrelsen kan beslutte at der skal afholdes valg blandt juniormedlemmer til 2
observatørposter i bestyrelsen.
Forældre til juniormedlemmer, kan vælges til bestyrelsen uden at være medlem og bliver
automatisk
tildelt et gratis passivt medlemskab ved indtrædelse i bestyrelsen.
§ 8
Der afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder årligt samt efter behov eller på forlangende af
mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Alle bestyrelsesbeslutninger tages ved almindeligt
stemmeflertal. (se dog også§ 6).
Står stemmerne lige er formandens stemme afgørende og i dennes forfald
næstformandens. For at en
gyldig bestyrelsesbeslutning kan tages, må mindst tre af bestyrelsens medlemmer være til
stede og deltage i afstemningen.
Næstformanden træder under formandens forfald i dennes sted.
Sekretæren fører protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne.
§9
Bestyrelsen disponerer over klubbens midler og varetager dens tarv på bedste måde.
Formanden er bemyndiget til at underskrive de dokumenter om salg og anden afhændelse
samt pantsætning, som er en følge af generalforsamlingsbeslutninger som er truffet herom
i medfør af vedtægternes§ 8.
Formanden har i øvrigt prokura.
Den interne revisor skal føre tilsyn med foreningens økonomi og bl.a. gennemføre mindst
et uanmeldt eftersyn af kassebeholdninger m.v. hvert år.
Sekretæren sikrer at der føres protokol over bestyrelsens beslutninger.
§ 10
Til at varetage den daglige drift kan bestyrelsen ansætte en daglig leder, regnskabsfører,
staldpersonale og ridelærer m.v. efter behov. Bestyrelsen kan meddele den daglige leder
og regnskabsfører prokura efter nærmere bestemmelser i ansættelseskontrakten.
Den daglige leder kan maksimalt ansættes for en 5 årig periode. Ved forlænget ansættelse
tilbydes ny kontrakt for en maksimalt 5 årig periode ad gangen. Ancienniteten regnes fra
første ansættelsesdato.
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed og indkaldes af bestyrelsen. Den
ordinære generalforsamling afholdes i første halvdel af april.
Tid og sted for generalforsamlingens afholdelse skal meddeles klubbens
stemmeberettigede medlemmer inden 10. marts.
Indkaldelse til generalforsamling skal indeholde en dagsorden, eventuelle fremsatte
forslag fra bestyrelsen samt årsregnskabet.
Indkaldelsen skal fremgå af klubbens hjemmeside på internettet og opslås tillige på
ridehusport, i klubhus m.v. samt evt. udsendes på klubbens mailliste. Eventuelle bilag skal
være tilgængelige på klubbens hjemmeside senest 5 dage før afholdelse af
generalforsamlingen.
Medlemmer, der ønsker at få forslag behandlet på generalforsamlingen, skal fremsende
dette skriftligt til bestyrelsen, så forslaget er bestyrelsen i hænde senest den 10. marts.
Stemmeret har fremmødte medlemmer over 18 år, der har betalt kontingent, og som har
været medlemmer af klubben i mindst 3 måneder.
Medlemmer under 18 år er ikke valgbare til bestyrelsen og skal for at have stemmeret ved
generalforsamlingen være repræsenteret ved en forælder. Forældre som repræsenterer
unge under 18 behøver ikke at være medlem af klubben men den unge skal have været
medlem i mindst 3 måneder og kontingentet skal være betalt. En forælder kan kun
repræsentere et barn under 18.
Dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Gennemgang af revideret regnskab
5. Behandling af indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent 7 valg af formand
7. Valg af bestyrelse og suppleanter
8. valg af revisor og revisorsuppleant l 0. eventuelt.
Generalforsamlingen træffer bestemmelse om køb, salg anden afhændelse og
pantsætning af klubbens faste ejendomme. På generalforsamlingen vælges personer ved
almindeligt flertal blande de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
Jævnfør dog særreglerne i§ 6 og 14.
Afstemningen foregår ved håndsoprækning medmindre bestyrelsen eller mindst 2
medlemmer kræver skriftlig afstemning.
Står stemmerne lige er er forslag forkastet.
§ 12
Til forandring af lovene og til udelukkelse af medlemmer (jf. § 6 stk. 2) kræves en majoritet
på to tredjedele af de afgivne stemmer. Enhver ændring af vedtægterne skal indberettes til
DRF til godkendelse.
Regnskabet følger kalenderåret. Regnskabet forelægges den ordinære generalforsamling
til godkendelse efter revision af generalforsamlingens valgte revisorer.
§ 13
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når bestyrelsen anser det for nødvendigt,
eller når mindst 24 % af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt indgiver begæring
herom - med meddelelse af dagsorden.
I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden 14 dage efter begæringens
modtagelse.
§ 14
Klubbens opløsning kan kun finde sted, når beslutning herom vedtages på 2 efter
hinanden afholdte generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.
Ved den første af disse generalforsamlinger skal mindst halvdelen af de
stemmeberettigede medlemmer være til stede, og for at beslutningen om opløsning skal
være gyldig, skal denne vedtages med mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer.
Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig ifølge ovenstående kriterier afholdes en ny
generalforsamling.
Denne er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Beslutning tages ved almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte medlemmer.
Opløses klubben skal dennes ejendele realiseres, og den generalforsamling, der beslutter
opløsningen skal tage bestemmelse om de samlede aktivers anvendelse.
Eventuelle aktiver skal dog i alle tilfælde komme dansk ridesport til gode
Vedtægter for ØRK med seneste ændringer vedtaget på den ordinære generalforsamling
den 18. marts 2025.
Formand, Kristina Geip
Dirigent, Anne Donatzky